Vejle Basketball Klub

DRENGE INFO: PDF Udskriv Email
  
Onsdag, 6. januar 2010 21:29

::Drenge årgang 97/98::
::Sæson 2010/2011

 

::Drenge årgang 96/97::
::Sæson 2009/2010

Træner: Mikkel Christensen

 

27.maj 2010 af Henning Sund
TAK TIL MIKKEL

Med beklagelse må vi ta afsked med holdets træner, Mikkel Christensen, hans arbejde i Århus tvinger ham til at rykke teltpælene op og flytte til Århus.

Det  har været en rigtig godt samarbejde med Mikkel, drengene, deres forældere og klubben, hvilket vi har sat stort pris på, en stor tak til Mikkel for det fine arbejde. Holdet overtages formentlig af Henning Sund og Ahmed El Qut. Det skal dog siges at klubben arbejder på at får tilknyttet en erstatning for Henning Sund.

mvh H Sund.

1.dec 2009 af Henning Sund
Der er nu godt gang i Drengeholdet det kører perfekt.
Holdet ligger godt placeret og er klar til slutspillet der spilles efter Jul mod de bedst placerede fra de øvrige kredse.

26. aug. 2009 af Henning Sund
11 Drenge er mødt frem til træning de to første gange.

31. aug. af Henning Sund
Det er nu lykkedes at finde en træner til drengeholdet.
Mikkel Christensen har sagt ja til at træne holdet. Mikkel har en fortid som basketspiller i Århus hvor han også har trænet diverse hold, han har de sidste par år spillet her i klubben på serie 2 herrer holdet. Vi glæder os til at han igen er i gang med trænergerningen.
 

 

 

Sæson 2008/2009

 

30. marts. 2009 af Mogens Sørensen
Drenge: Vejle-BMI2 48-72
Godt gået!
Det var dejligt at overvære kampen. Mange roser fra vore trofaste fans
(forældrene). Vi tabte godt nok, men der blev leveret en rigtig
holdindsats fra alle seks spillere, der var mødt til kampen i dag. Vi
spillede lige op med BMI og deres 10 mand det meste af kampen. Kun i
fjerde periode fik de rigtig overtaget. Da var vore spillere, hvoraf to
havde været på banen i samtlige spilleminutter også ved at være tappede
for energi. To af spillerne var inde hele kampen og kæmpede virkelig
godt.  Der kom en heftig rød farve i kinderne på alle og ind i mellem
var der lige lidt stilstand i aktiviterne, for at de så kom tilbage med
ny energi. Hooman var med i sin første kamp scorede et point, men var
godt med i såvel angreb som forsvar. De øvrige spillere leverede en
rigtig god afslutning på vores kampsæson.
Vi havde virkelig gode erfaringer med vore fastbreakopspil i  de to
første perioder, men i takt med at kræfterne slap op, svandt vore gode
opspil. Vi kom til at lave lidt sløsede afleveringer, men alligevel ikke
mere end vi kunne hente dem hjem igen. Det var endog meget begrænset
hvad der var af fejlafleveringer, der førte til scoringer hos de andre.
Ind til fjerde periode kunne kampen være gået til såvel dem som os. Vore
kræfter slog desværre ikke til. Resultatet vidner ikke helt om
spændingen i kampen.
Alt i alt synes jeg, det var en kamp som vi bestemt kunne være bekendt.
Godt kæmpet.

Bedste score hos os var Mikkel med 15 points. Jens med 12, Thomsen 7
points Føns og August med 6 points og Hooman med et po
int.

15. marts. 2009 af Mogens Sørensen
Drenge-HEI 55-56
Sikke en kamp. Den blev godt nok spændende.

Vi startede ud med at lægge rigtig god afstand til deres hold. Vi førte
med 16-5 efter første periode. I anden periode lukkede vi dem mere ind
i kampen. Så der ved halvleg stod 30-17 til os. Vi var bestemt tændte -
og oven på. Men et eller andet gjorde, at vi slet ikke kunne få spillet
til at fungere i 3. periode, dette samtidig med, at deres bedste
spiller, brillierede med den ene scoring efter den anden. Men vi førte
trods alt 40-38 ved indgangen til 4. periode. Vi førte stort set med to
points de første fem minutter, men med ca. 5 min. igen kom de foran for
første gang. Herefter vekslede kampen med en afstand på et til to points
til det ene og det andet hold. Med et halvt minut igen, får vi bolden et
point bagud og spiller roligt, ind til vi skyder samtidig med at
24-sekunder uret giver lyd fra sig. Vi får rebounden skyder igen, men
brænder.  Ærgerligt. En rigtig spændende kamp, med et tæt opgør til
sidst resulterer i, at de trækker sig tilbage som vindere. Det burde
måske nok have været os, men vi må se i øjnene, at vi lod tingene løbe
os af hænde.
Topscorer: Jens med 18 points, Mikkel 10,  August 9, Rasmus 6, Føns 4, Theis 4, og Kais 4. Flot debut for Theis.

14. marts. 2009 af Mogens Sørensen
Drenge: BMI-Vejle  80-30
Efter en rigtig god start, hvor vi førte med 6-0, lavede vi nogle
feljlafleveringer. Dette bevirkede at BMI blev lukket ind i kampen og
fik deres spil til at fungere. Fra vores hold fortsatte vi med
fejlafleveringer, lige i hænderne på modstanderne. Jeg noterede mig, at
26 af deres points var direkte resultat af, at vi kastede boldene i
deres arme, hvorefter de lavede fastbreak. Desværre betyder
fejlafleveringerne for os, at vi helt mister kampgejsten, og at der skal
en del energi til, for at man kommer til at tro på indsatsen igen.
Samtidig var vores opdækning lettere sløset, hvilket medførte at de
næsten hele tiden kunne spille en eller flere frie spillere. Det var
bestemt ikke vores dag. Vi fik skadet Hvid, der vrikkede om på den ene
fod. Det får mig til - endnu en gang - at foreslå, at man snører sin
basketballsko, så den sidder tæt ind til foden. Derved kommer den bedste
støtte til foden.

8. marts. 2009 af Mogens Sørensen
Drenge: Vejle-Hinnerup. 16-111 (4-34)(4-12)(3-25)(5-35)
Boks scorer: Mikkel 6, Jens 4, Rasmus 4, Atle 2, Føns og Thomas 0 point  i dag.
Hvad var det mon der ramte os
....? Vi spillede søndag en kamp, hvor man
efterhånden blev glad for, at en kamp kun er 4x10 minutter. Men sådan
nogle minutter kan også føles lange. Der var en voldsom forskel på
holdene i deres favør, så det sportslige moment forsvandt som dug for
solen. Det var hele tiden blot et spørgsmål om, hvor stort de ville
vinde. Samtidig var vi noget belastet af, at der kun var mødt  6
spillere op. En var syg, den anden ved vi ikke lige noget om ....  Så
der blev mulighed for at bruge alle vore evner.
Vores energi var allerede ude af kampen før vi kom i gang. Der var
forslag om, at vi skulle tage at opgive uden kamp. Det besluttede jeg
dog, at det ville vi alligevel ikke, når både de, vi  og andre var mødt
frem. Der er ikke grund til meget mere analyse, en at vi lavede en del
fejlafleveringer.

Men det er dog en tanke værd, om der sportsligt set er en idé i at tage
til Hinnerup. Det må vi snakke om til træningen.

Vi må op på hesten igen. Næste weekend  er der udekamp mod BMI2 d. 14.
marts kl. 12 og HEI d. 15. marts kl. 16.30 på hjemmebane, så vi skal
have gang i vores spil igen. Vi har stadig en sejr til gode i
forårssæsonnen. Lad os gøre noget ved det i næste weekend!
Det vil være dejligt, hvis de, der ved de ikke kan spille næste weekend,
giver besked til træningen.

 

23. feb. 2009 af Mogens Sørensen
Drenge: HEI-Vejle 65-57
Vi var til noget af en kamp i dag. Vi mødte kun med syv spillere, da en
af vore glemte at melde afbud. Ærgerligt.
HEI er et hold med ni spillere, der har spillet sammen de sidste 4-5 år,
hvilket godt kunne ses i deres boldbehandling og sikkerhed i skud mm.
Men samtidig med er det et hold  med relativt lave spillere. Vanen tro
var vore første periode ikke ret god. Vi smed en del bolde væk med
usikre afleveringer, og deres nøglespillere fik for frit løb. I anden
periode formåede vi nogenlunde at stoppe dem mens vi specielt i tredje
periode fik indhentet dem. Der blev dækket meget flot op og kæmpet for
at få fat i boldene. Usikre afleveringer var der næsten ikke, mens der
selvfølgelig vil være lidt fejlafleveringer. Vi fik rigtig god tur i
vore fastbreaks. Desværre betød vore opspillede angreb, at de fik nogle
nøglespillere fri under vores kurv, da vi var lidt for langsomme til at
finde vore modspillere i forsvaret. I fjerde periode var vi oppe at føre
med et point to gange, men igen kunne vi ikke dække dem i deres modangreb.
Det var ikke ufortjent at de vant, men vi kæmpede rigtig godt. McDonald
var lige inde for rækkevidde, men forsvandt til sidst. Alle spillerne
kom på scoringstavlen.
Heldigvis var der kage, sodavand og pølsehorn til spillerne og
udskiftningslederen. Det var Jens' forældre der stor for denne del - en
stor tak for det!!!
Selv om vi tabte, var vi ikke slukørede og nedbøjede da vi kørte hjem.
Vi kunne bestemt være vores optræden bekendt.

 

23. feb. 2009 af Mogens Sørensen
Drenge: Horsens BC - Vejle  75-20
Ingen sure miner efter nederlag til HBC suveræne pigehold.
Vi fik klø i Horsens. Vi mødte deres førstehold, der, som jeg er
orienteret, er danmarksmestre for pigerne. Det gik ikke så godt for os.
De var foran os hele tiden og det viste sig efter første periode, at det
blot var et spørgsmål om, hvor meget de ville vinde. De var træfsikre,
fandt hinanden i opspillene, løb i position til gode afleveringer,
lavede stort set ingen fejlafleveringer og dækkede os rigtig godt. At
det ikke blev en større sejr til dem, må vi tilskrive vores modstand og
vilje til at yde vores det bedste hele tiden. Vi fik en del af vore spil
mod deres kurv til at fungere, hvor navnlig centrene synes at have
opdaget mulighederne i at bevæge sig rund i tre-sekundersfeltet.
Efter kampen snakkede jeg med en af deres spillere, der fortalte, at det
var rart at vore spillere havde sagt tak for kampen og ikke var sure
over at have tabt til et pigehold. Der var der en del andre hold, der
blev. Jeg blev derfor glad over, at vi har kunnet mønstre en god
sportsånd - og det er i mine øjne ikke nogen skam at tabe til nogen der
er bedre, hvad enten det er piger eller drenge.
Det vi oplever i denne række er, at vi nu er oppe mod en del hold der er
bedre end os, så vi må slås for eventuelle sejre. Hvor vi i efteråret
havde noget lettere ved det. Når vi så samtidig tænker på, at halvdelen
af holdet er nystartet i efteråret, så er det vil ikke så ringe.

15. feb. 2009 af Mogens Sørensen
Drenge - Viby  22-51
Vi spillede i dag mod Vibys 1. hold, og nej, det gik ikke så godt. 
Men forskellen var faktisk ikke så markant når man så spillet. I lange
perioder spillede vi lige op med dem, men i enkelte perioder tog de
afstand til os. Vi fik ikke rigtigt vores spil til at køre i de
perioder, så det var ok at de vandt.
Rigtigt godt var det, at vi faktisk havde held til at få vore fastbreak
til at fungere ind i mellem. Der blev kæmpet om boldene både under deres og vores kurv, men desværre var det oftest dem der trak det længste strå, (dem der fik bolden). I perioder havde vi faktisk nogle rigtig gode forsøg på at få bolden i kurven, men det var som om der lå en glasplade over, så bolden faldt i spil igen.

Godt kæmpet alle mand!! Viljen var til stede.
Boxccorer: A El-Qut 8, J Karsten 4,  A Nyvang 4, F Said 2, M Christensen 2 ,  M Bech 2, og F Hviid 0 point.

30 nov. 2008 af Mogens Sørensen
Drenge: Vejle - TGF  (4-14)(8-11)(20-13)(17-7)
Holtaheltop!!!
Indtil i går tænkte jeg, at kampen i dag skulle være en walk-over. TMG
havde ikke spille mange kampe, men lå aller nederst i puljen. Da jeg så
så på holdstillingen i går, kunne jeg se, at de inden for de sidste 14
dage havde vundet alle deres kampe. Så lige pludselig lå de lige under
os. Vandt de i dag ville vi næsten stå lige. Vi ville blot føre på vores
positive målscore.
Derfor hold vi et lille pep-up møde i boldrummet inden kampen, hvor vi
blev enige om, at vi måtte kæmpe vores kamp, for at få sejren hjem.
Det viste sig at være meget godt.
Vi var egentlig ni mand til kampen, men måtte ofre en, der var mødt
ekstra op, som så måtte sidde ved dommerbordet. Tak for det Frederik Hvid!
Kampen begyndte rigtig dårligt for os. Det andet hold var egentlig ikke
bedre, men det virkede som om, der lå en klar glasplade hen over deres
kurv, så selv om vi stod tæt på, var der rigtig mange af skudene der
balancerede på ringen og faldt ned i kamp igen. Vi havde heller ikke
rigtig held med at få taget rebounds. Da vi så samtidig spillede med
hovedet under armen gjorde det ikke situaitonen bedre. Første periode
sluttede 4-14. I anden periode hentede vi lidt ind på dem, så vi
sluttede med 12-25. Pause og en træner-opsang, hvor vores indsats blev
præciseret.
I tredje periode  scorede vi  20 points mens de scorede 13 og holdet var
tændt. Der blev presset på helbanen. Med vores pres, slog vi deres spil
i stykker, og der stod 32-38 efter 3. periode. Vi fortsatte vores pres
og fik hentet dem og kom foran. De gav højlydt udtryk for, at de syntes
at der blev dømt for få skridt mod vore spillere, hvor det på et
tidspunkt hvor vi førte med 4 points blev for meget for dommeren, der
dømte teknisk fejl til udskiftningslederen. Desværre formåede vi ikke at
score på de to ekstra straffe dette medførte, men vi fik bolden ved
midterlinjen og opnåede to ekstra points i det angreb. Da kampen var
færdige, kunne vi trække os ud med et positivt pointsoverskud på 6
points. Slutresultatet er 51-45 til os.

Holdet kæmpede sig rigtig flot ind i kampen og formåede at holde
presset. Rigtig godt!
Et par af vore mindre spillere formåede at hente rigtig mange rebounds,
på et tidspunkt hvor vi havde meget brug for det. Herligt.
Forsvaret fungerede rigtig godt især i 3. og 4. periode.
Rigtig godt gået!

Det kom dog ikke til at skæppe så mange penge i pointskassen, da vi med
de 37 kr. fra før kun ender på 43 kr. Men lidt stor i slawet vil jeg så
spæde op til, at spillerne kan få en McFlurey i morgen på McDonald. Vi
mødes på McDonald ved Nørretorv kl. 17, i stedet for at træne. Derefter
er der juleferie, da min kone har fødselsdag på torsdag.
Til de af jer, der desværre ikke mødes med holdet på McDonald: I må have
en rigtig god jul og et godt nytår.
 

30 nov. 2008 af Mogens Sørensen
Drenge: Vejle - BMI  33-71 (12-17)(6-18)(6-18)(9-18)
Det var koldt og fugtigt ( i hvert tilfælde udenfor). Modvind var der
måske også. Banen var hård. De andre spillede ureglementeret.
..... eller også var de alligevel bedre.
Vi startede fint ud i første periode, med at følge BMI, dog således, at
de alligevel førte med 5 points da perioden sluttede. I anden periode
øgede de forspringet, mens vi i tredje og fjerde også gav dem lidt
pointmæssigt overskud. Det meste af kampen havde de dobbelt så mange
points som os.
Jeg synes vi gjorde en ok figur. Vi var tændte på at ville spille, men
havde det svært ved at være bagud. Gnisten var der, men ilden ville ikke
få ordentligt fat. De enkelte spillere ydede en acceptabel til god
indsats, men vi havde ikke rigtig tur i den. De fik stort set alle
rebounds både i angreb og forsvar. De usikre afleveringer havde igen
lidt tag i os. Opdækningen mistede sin skarphed.
Vi have en stor tilskuerskare, som fik en fin basketkamp at se -
desværre med os i  taberens rolle.
Men alt i alt, godt kæmpet.
Vi må op på hesten igen. Om 14 dage skal vi spille  på hjemmebane mod
TMG, som vi skal slå, og derved sikre os 2. pladsen i puljen.
Boks scorer: A El-Qut 18p, M Christensen 8p, J Karlen 2p, F Hvid 2p, F Thomsen 2p. Nyvang-Sørensen 1p, F Føns og RB Hansen hver et lille 0.


9 nov. 2008 af Mogens Sørensen
Drenge: Horsens BC - Vejle 35-60
Hejsa,
Vi skulle i dag møde rækkens nr. 1. Så det var med lidt ulyst og nogen usikkerhed, at man meldte sig til at deltage i kampen.
Horsens fører stillingen suverænt, ind til i dag.
Da vi mødte op, fandt vi ud af at det var et rent pigehold vi skulle
møde. Det oprindelige hold, var til noget turnering i København, så vi mødte deres 2. hold.
Vi var enige om, at selv om det var et pigehold, måtte vi ikke lade som om vi let kunne slå dem. Vi var derfor sat op til, at give dem kamp til stregen.
Vi fik den første scoring efter vippet, og siden var vi faktisk foran
hele kampen. Vi fik alle mand på scoringstavlen. Koncentrationen
glippede lidt for os mod slutningen af kampen, men kunne slutte af med en flot sejr på *60 mod 35*.
Dommerne dukkede ikke op, så en af Horsens træner tog fløjten. Vi var dybest set ikke helt tilfreds med præstationerne, men så længe vi kunne trække os sejrrigt ud af kampen, var det dog ok.

Godt kæmpet og spillet!!
Horsens fører stadigt, men vi er rykket noget tættere på.
 

9 nov. 2008 af Mogens Sørensen
Drenge: Viby-Vejle 46-63
Hejsa alle sammen,
Hermed lige en lille tilbagemelding om kampen mod Viby.
Efter en lidt nervepirrende start, hvor vi i perioder skiftedes til at
føre, lykkedes det alligevel Viby at slutte første periode med dobbelt
så mange points som os. Vi havde tydeligvis svært ved at hold kontakten
til den spiller vi dækkede op. Det skete derfor ofte at der stod to
eller tre af deres spillere frie. Det fik vi at føle, da de udnyttede
disse situationer. Resultatet var 12-6 i deres farvør. I anden periode
fik vi så bedre fat  om spillet og scorede 22 points mens de scorede 6.
Vi fik vores spil til at fungere med fast break (hurtige opløb med
modstanderens kurv), til tider med fire af vore i angreb, mens deres
nærmeste forsvarsspiller kom løbende efter. I tredje periode lukkede vi
den lidt ind i kampen igen. Vi havde en del skud mod kurven, men det var
vanskeligt at få den til at gå igennem kurven oppefra. Vi blev dog også
noteret for en scoring, som gik igennem nedefra for så at falden
ned igennem igen. Samtidig fik vi et bonus-straffekast. Det var en
dommerforæring. I Sidste periode trak vi igen fra Viby, således at vi
endte på 46-63 til os.
Desværre fik vi dømt en del fejl mod os, således at vi mod slutningen af
kampen undlod at dække så hårdt op, som vi burde gøre, hvorfor et par af
deres nøglespillere fik relativt frit løb.
Vi skal inden vores næste kamp, mod Horsens om 14 dage, have øvet mere
opdækning, screening mm.
Men alt i alt en god kamp. Vi trak os fortjent sejrrigt ud af kampen.
1-2-3 - Vejle.

 

25 okt 2008 af Mogens Sørensen
Drenge B: Vejle - Ry 83-17
YES!! Så prøvede vi at vinde. Efter en noget rodet og nervøs start med mange
fejlafleveringer (!) og hvor Ry kom foran, fik vi ro på spillet og fandt
hinanden med gode afleveringer, så ledes at vi efter 1. periode førte
med 12 -8. Kampen var på sit mest spændende niveau. Efterfølgende
rykkede vi fra dem. Det var tydeligt, at vi var dem meget overlegne og
det blev også at se på resultattavlen, hvor vi efter 2. periode samlet
havde 46 points, mens Ry ikke fik scoret. Vi  fortsatte de gode takter i
3. og 4. periode således, at vi , da kampen var færdig stod som vindere
med 83 - 17. Det var herligt!
Ry havde tydeligvis mange nybegyndere på holdet, således at de aldrig
fik gang i et stabilt spil.
Hos os blev Ahmad El-Qut den helt store pointsluger, men alle kom på i
protokollen med scoringer og vi lavede samlet kun tre holdfejl.
Det var rigtig godt gået!!!
God weekend til alle ...
 

29 sep. 2008 af Mogens Sørensen
Drenge's 1. Kamp var ude mod Odder 
Odder-Vejle 67-34
Hejsa allesammen,
Så er den første kamp spillet. Der var til start noget usikkert, hvor
mange vi kom af sted, men vi endte med at være syv spillere.
Vi mødte Odder, som kun stillede med fem spillere.
Vi kan lige så godt gå til det. Resultatet blev 67 til dem og 34 til os.
De var bedre end os. Men vi kommer igen!
 
Vore angreb fungerede ok. Det var godt, at vi ikke lavede ret mange
fejl, da det giver den mest sportslige og sjoveste kamp. De spillere,
der har et par år på bagen fandt flest gange turen mod kurven, men også
nogle af de nye spillere formåede det. Andre af de nye var gode til at
kæmpe for at få fat i bolden.

Jeg synes, at holdet spillede med god energi og viste gode takter. Det
var dejligt at se, at holdet forsøgte at finde hinanden i spillet og
spille hinanden. Så det bliver bestemt bedre næste gang. Der var en god
stemning i bilen på vej hjem.
Herligt at have været af sted.



Velkommen til  sæsonen 2007/2008

Vi kan i år byde velkommen til Mogens Sørensen som gerne vil hjælpe klubben med at træne drenge holdet. Mogens har spillet ungdomsbasket i Kolding i 70'erne og seniorbasket i Horsens IC. Han har tidl. trænet unge og voksne.

Mogens er ansat som cheftræner, vi håber at kunne finde en hjælpetræner især til torsdags træningen idet Mogens er optaget til anden side om trosdagen.

Holdet er tilmeldt DBBF's Drenge B række. Der spilles en turnering med afslutning til jul og vinderen spiller i A rækken efter Jul.

 

-----------------------------------------

 

 

 

 

 


Træner:
Lasse Skov
tlf. 50526906

Velkommen til  sæsonen 2007/2008
Holdet har fået nye trænere. I år har Alexander Mandix og Lasse Skov overtaget trænergerningen. Træningen forgår også i samarbejde med klubbens amerikanske træner og spiller Quentin Terry.

Holdbillede 2007/2008 mangler
 

 

Drenge 2006/2007

Drenge sæsonen 2006-2007 (23-4-2007)

17.april. 2007 af Henning Sund
Så er Drenge B kampen mod Svendborg fastlagt.
 Mandag den 23/4-2007 kl. 18.30 Vejle - Svendborg  Rosborghallen. NB Svendborg kom desværre ikke ???? 20-0 til Vejle.

11.feb. 2007 af Casper Sejersen
Drenge søn. 11. februar 2007  kl. 12.30
Skt. Klemens 2 – Vejle    39-44

Så skete det endelig.
Så kom kampen endelig, hvor drengene skulle hive deres første sejr hjem.

Trods de relativer mange nederlag havde drengene troen på sejr lige fra starten. Drengene lagde rigtig godt ud, specielt Morten og Youssef gjorde det godt i første periode. Begge spillere lagde ud med hver at score 4 point. Også Asger fik begyndt godt med en god scoring der sikrede et forspring på fem point. Desværre formåede Skt. Klemens at hente det meste af forspringet. Det resulterede i at drengene kunne gå til pause med en føring på 10-9.
Anden periode startede ligesom første periode med godt fremadrettet spil, men i modsætningen til første periode lykkes det rigtig godt at få fat i Skt. Klemens i forsvaret. En storspillende Jens sørgede for at Skt. Klemens ikke fik mange rebounds, og Søren fik godt gang i målscoren med fire hurtige point. Desværre gik brøden lidt af det fremadrettede spil sidst i periode. Trods det var det en glad træner der kunne modtage de trætte drenge til halvleg, da det havde lykkes at holde Skt. Klemens helt fra scoringer i anden periode. Således kunne drengene gå til halvleg med føring på 16-9

 Efter pausen var drengene ikke helt mentalt klar, derfor lykkes det desværre Skt. Klemens at indhente noget af det tabte, da de med flere hurtige fast breaks kom op på 27-29 lige inden pausen. Perioden blev domineret af en veloplagt Sebastian der desværre ikke helt formåede at få point ud af alle hans steals. Men alt i en okay præstation fra begge hold.
I sidste periode var der en vis fanden i voldskhed der gjorde at drengene bare ville vinde. Troen på sejr var der fra første fløjt og drengene gav alt de havde i sig. Kampene bølgede dog lidt frem og tilbage, men Skt. Klemens nåede aldrig at komme foran med mere end to point. Phillip gjorde sig endvidere godt bemærket med at holde Skt. Klemens største og bedste spiller delvist ude af kampen. Alle drengene kæmpede virkelig for at vinde, og specielt Morten gjorde det godt igen, da han med sine 12 point og gode forsvarsspil var en vigtig brik i sejren. Han trak endvidere to angrebsfejl på Skt. Klemens nr. 15 som gjorde at han blev vidst ud ca. 5 minutter før tid. Derefter havde drengene det mentale overtag, som gjorde at de kunne hive deres første sejr hjem.
Det var naturligvis nogle glade drenge der efter kampen kunne synge ”Hvem var det der vandt i dag? Det var dem fra Vejle af.”
 
Point: Morten Sørensen 24, Youssef Said 10, Søren Jensen 4, Sebastian Marcussen 3, Asger Hansen 2, Phillip K 1, Jens Jensen 0.

 
 


Drenge A 29.10.2006


De to Dommere til kampen mod HIC


Et enkelt billede fra kampen mod HIC


Drenge A  22.02.2006. Træner Sebastian T Rasmusen.
00.Simon Sejersen - 13.Kasper Sørensen - 15.Jonas Eriksen - 8.Andreas Ellegård - 6.Huudovc Pham - 12.Jeppe Fjeldsted Jensen - 7.Niels Østergård - 14.Jens Dixen - 10.Søren De Paulie. 

8. April 2006 af Henning Sund
Drenge A - LIF 42-73
På grund af arbejde  måtte drengene spille uden deres træner Sebastian på bænken. Dette klarede Simon i fin stil. Holdet spillede godt mod rækkens tophold der måtte kæmpe for sagen. Der var afbud fra Kasper Sørensen der var rejst på ferie. Uden Kasper på holdet var holdets Center og topscorer Simon Sejersen henvist til en anden rolle på banen som han også klarede ganske godt med 14 point på kontoen. De to center Andreas Ellegård 9 point og Ivan Rictik med 8 point  fik vist at de også kunne scorer fra centerpladsen. Ivan fik en mindre håndskade og måtte lade sig udskifte i 4Q. Alt i alt en fornem præstation mod topholdet fra Løgum Kloster.


16. Marts 2006 af Henning Sund
Drenge A - LIF  søndag den 19. marts  UDSAT til lørdag d. 8.april

12. Marts 2006 af Henning Sund
Endnu en sejr til Dreng A
Drenge A - Horsens BC 79-18 (35-10)


25. Februar 2006 af Henning Sund
4. sejr på stribe til Dreng A
Horsens BC-Vejle 24-98 (10-54)
Scorer: Simon Sejersen, Huudovc Pahm, Kasper Sørensen, Jens Dixen, Andreas Ellegård, S Sørensen, Jeppe Jensen

23. Februar 2006 af Henning Sund
Drenge A inde i en stime 3 sejre i rap?.
Vejle-Kolding 54-51 (24-19)
Der var fine takter til dagens kamp mod Kolding. Trods afbud fra holdet topscorer Simon Sejersen der måtte sidde udenfor med en forstuvet arm, viste de øvrige på holdet god kampgejst og der blev gået til sagen og hele linien. Kolding var ikke helt tilfreds med udfaldet af kampen, en enkelt mente at der blev dømt NBA basket, måske var det hjemmeholdet stil der tangerede et NBA hold i fornem opvisning. Jo Vejle spillede godt. Trods lidt manglende "held" i afslutningerne spillede Huudovc Pham en flot kamp og blev holdet topscorer. Alle kom på tavlen idag.
Scorer: H Pahm (17) Kasper Sørensen (16),  Jens Dixen (5), Andreas Ellegård (4), Jeppe Jensen (4), ,Jonas Eriksen (4), S Depauli (2), Niles Østergård (2).

5. Februar 2006 af Henning Sund
Flot sejr til Drenge A over Haderslev. 49-44 (24-20)
Drengeholdet kunne lige stille med 5 mand til kampen mod Haderslev. De der havde valgt at melde fra eller blive "hjemme" gik glib af fornemmelsen af at vinde en kamp. Drengene der mødte frem spillede en god kamp og uden udskiftningsspiller gjorde de det de kunne, og vandt knebent med 5 point.
Scorer: Kasper Sørensen (20), Simon Sejersen (17), A Ellegård (10), J Jensen (2), ,og  J Dixen et lille (0).

30. Oktober 2005 af Henning Sund
Drengene tabte med 1 point til Kolding i spændende kamp
Holdet stillede kun med 7 spillere og forspildte hermed mulighed for at få et gratis point på kontoen. Bagud med 18-30 ved pausen var holdet meget tæt på at gå i overtime. med 0,5 sek. igen og 46-48 på tavlen fik Vejle tilkendt to straffe og bolden i siden. 1. straffe sad sikker, 2. ligeså, men med en fod på stregen undgik Kolding at skulle i 5.min. omkamp. Slutresultat 47-48 til Kolding BK. (ærgeligt, men godt kæmpet tilbage i kampen)
Topscorer for Vejle blev Simon Sejersen med 31 point.


Drenge A  2005/2006 - Træner Sebastian T Rasmussen
25.sep. 2005 af Henning Sund.
Drenge A starter med udekamp mod Horsens IC
Kampen spilles i Horsens Forum Hal 2, lørdag den 24.sep. kl. 11.30
____________________________________________________


Drenge A  2004/2005 - Træner Andreas Pagh

___________________________________________________________


Drenge Mester 2003/2004 - Træner Lars Ammitzbøll